Sandposter Gilleleje Veststrand
En smuk juli-sommerdag, har vi indsamlet en lille håndfuld sand ved Gilleleje Veststrand. Sandet kom en tur under mikroskopet, hvor der var nok at gå på opdagelse i. Resultatet er en original Gilleleje plakat.
Sandet fra Gilleleje gemmer nemlig på farverig harmoni med masser af variation i sandkornene.
"Er det rav?" tænker du måske om de gyldne og orange sandkorn. Der er oftest tale om mineralet feldspat og ikke rav. De transparente sandkorn er lavet af kvarts - et af de mest slidstærke mineraler.
Sådan skabes en Sandposter
Vi har indsamlet en håndfuld sand fra stranden og herefter taget den hjem til vores studie.
Her har vi fotograferet sandkornene under vores mikroskop. Motivet er forstørret op cirka 100 gange, så sandkornenes særlige former, farver og teksturer træder frem.
Havets påvirkning har formet sandkornene, så de med tiden er blevet slebet til og eksempelvis er blevet runde og glatte. Hver strand byder på forskellige sammensætninger af sandkorn - derfor er alle Sandposter-motiverne forskellige alt efter, hvilken strand, der er kommet under mikroskopet.
Du kan bestille plakaten i tre størrelser - med eller uden ramme.
70 X 100 centimeter
50 X 70 centimeter
30 X 40 centimeter
Vores rammer er lavet af træ, der kommer fra ansvarlig skovdrift. Du kan vælge mellem massiv egetræ eller sortmalet træ.
- I størrelsen 30 X 40 cm og 50 X 70 cm er rammerne med glas.
- I størrelsen 70 X 100 cm er rammen med kvalitets-plexiglas.
- For 25 kroner per plakat ordner vi også gerne indramningen for dig, så du blot skal pakke din indrammede Sandposter ud og hænge den op.
Helt tæt på sandkornene 🔍
Hvad er det egentlig, du kan se på plakaterne? Sand består af sten og bjerge, der med tiden er blevet nedbrudt.
- De fleste sandkorn vil være af mineralet kvarts, der ser transparent ud og også kan have forskellige farver, som eksempelvis lyserød, gylden, rødlig og lysegrøn.
- Sandkorn, der ligner rav vil oftest være feldspat.
- Sandkorn der glimter vil ofte være muskovit eller biotit.
- Grønne sandkorn kan være glaukonit.
Vi går op i bæredygtighed
Sandposter er dansk design, der er skabt i samarbejde med lokale leverandører.
Din plakat er trykt på FSC-certificeret papir. Det betyder, at papiret er produceret med udgangspunkt i ansvarlig skovdrift.
NB: Bemærk at der i øjeblikket kan forekomme mindre ændringer på det endelige design i takt med, at vi tilpasser det. Din Sandposter kan derfor have en smule anderledes beskæring end på de indretningsbilleder, du ser her på siden.